Knusning og rodfræsning af træer og rødder

IMG_1263

Knusninger og rodfræsninger

Knusninger og rodfræsninger anvendes mere og mere

Der er efterspørgsel på maskinerne, som findes i en del varianter. Store, som små. Maskinerne kan generelt dels op i knusere og rodfræsere. Grejet ligner hinanden og gør det samme med træmaterialet. Knuserne, kan enten være monteret med faste eller løse slagler. Maskinerne med de løse slagler magter ikke de helt store knusningsopgaver, men er ganske gode til mindre rydningsopgaver af buske og lignende. De kan ikke anvendes under jordoverfladen.

Knusere med de faste slagler magter større træstykker og findeler materialet mere. Kræver stor maskinkraft.

Maskinerne til rod- og stubfræsning er beregnet til at knuse træmateriale under jordoverfladen. De største kan gå ned i cirka 40 centimeters dybde. De findes i forskellige bredder og til decideret fræsning af store stubbe anvendes en smal model, som fræser hvert enkelt stub for sig. Bredde fra 0,50 meter til godt 2,20 meter. Også her kræves god maskinkraft.

En af de mindre er en selvkørende rodfræser til nedfræsning af rødder i haver, på kirkegårde eller i byen, hvor det store grej ikke kan komme.

Priser på rod- og stubfræsning ligger mellem 750 kr. for den mindste fræser til 2.200 kr. per time eksklusiv moms for den største.