Skovning af nåletræer til videreforarbejdning
Skovningsmetoderne, mængderne og leveringstidspunkterne ændrer sig til stadighed, og det kan være vanskeligt at tilpasse træerne ligeså hurtigt!! For 15 år siden skulle træet været så tykt, som muligt. Nu er max. tykkelse ofte 40 cm på tømmer! Øvrige kvalitetskrav, som årringsbredder, træart og længder, ændrer sig også hurtigt. Faktisk har vi det nok i skoven, som i resten af samfundet, og vi prøver at følge med. Efterspørgslen svinger og kunderne har krav til os, som vi må prøve at indfri. Udfordringerne skal takles med de bedst mulige løsninger. Så det gør vi!
Der kan tilbydes maskinskovning med topmoderne grej og udkørsel og køb og salg af tømmeret. Der afregnes netto per skovet kubikmeter eller der kan gives bud per skovning. Der skoves hele året, når vejrliget tillader det.Afsætningen og efterspørgslen på tømmer er god, så det er tid for skovning. Andre effekter, som energitræ, kan også afsættes.
Godt rødgran til pladeindustri i Troldhede søges, og der afregnes rigtig god pris for varen.
Lærk i god kvalitet søges til savværk.
Ved specialskovninger i byer eller ved f.eks. el ledninger anvendes manuel skovning med speciel skovningspersonel. Her kan afregnes per time eller per tilbud.